
Michelsen & Bramsen
De er helt færdige med at blive kaldt piger. Færdige med at være ’Tøsepigerne’ eller ’Anne Dorte og Maria’. Det nye navn på den kendte duo er,
MICHELSEN & BRAMSEN
og ganske som med navnet har også de populære sange fået et nutidigt tvist.
’Indianer’ og ’Ud under åben himmel’ er nogle af de kæmpehits, Michelsen & Bramsen var med til at skabe i 80’erne – sange, som vi stadig skråler med på, og som for de fleste har været soundtracket til deres ungdom.
Men i stedet for at sætte fortiden på repeat som en kopi af sig selv, har duoen valgt at trække deres legendariske og genkendelige repertoire ind i nutiden med række nyfortolkninger.
Med nerve og skarphed spiller Michelsen & Bramsen sammen med deres faste band, der består af nogle af landets bedste og mest respekterede musikere. I en moderne kontekst får musikken lov at leve, så publikum mærker den nye energi.
At holde sig aktuelle og relevante er stadig et fokus for Michelsen & Bramsen, som én gang for alle har valgt at se deres kvindelighed som en styrke:
”Vi lever i en tid med store forandringer i vores branche. Der hvor vi kom fra, var kvinderne så få, at man måtte kæmpe alene. Men i dag føler vi os som en del af et stort fællesskab af kvinder, som skaber og perfor-mer musik på egne betingelser. Det giver et stort rygstød”.
Lyt og syng selv med, når de to seje artister bringer hits som ’Jeg vil la’ lyset brænde’, ‘Sig – du ka’ li’ mig’ og mange flere tilbage til scenen foran et publi-kum, der stadig hylder 80’erne og 90’ernes musikalske storhedstid.